Hvad skal det gøre godt for? LED-kæder er vel noget, man bare hænger op og derefter får til at lyse, til de slukker. Og så køber man nye. Eller?

 

Nej, Montejaur stiller langt større krav til sine produkter. 2 års garanti er et must, selvom vores kunder skal kunne tage deres lysnet frem hvert efterår i mange flere år end det. Miljøet er hårdt. Det er vinter med regn, sne og hård blæst, og lysnettet er hejst 12 meter op i luften. Det gælder om at sikre produkternes funktion, når vi har allermest brug for dem.

 

Udover mekanisk holdbarhed er korrosion den største udfordring. LED-pærerne, som egentlig ikke er pærer men dioder, fremstilles med kontakter, der ikke er i rustfrit materiale. Dette er hovedårsagen til, at mange billige lyskæder på markedet betragtes som brug og smid væk-produkter.

 

Alle Montejaurs LED-lys er indkapslet i et plastikrør. Det er fyldt med en speciel lim, der gør, at røret bliver helt gastæt og således ikke kan ruste. Da Montejaur udviklede dette produkt, blev der derfor gennemført tests i et korrosionskammer i SP Sveriges Tekniske Forskningsinstitut i Borås.

 

 

 

Hvordan foregår en korrosionstest så?

Det er mere organiseret, end man måske forestiller sig, og hvert prøvetrin har for eksempel sin egen ISO-standard.

 

En repræsentativ, vital del af produktet hænges op på plastik i et testkammer.

Lysnettet tilsættes spænding og eksponeres iht. ISO 11997-1 Metode B i en testcyklus på 7 døgn!

1 døgn i saltspraytest i henhold til ISO 9227 NSS. Til saltopløsningen bruges raffineret vakuumsalt (NaCI) indeholdende under 0,001 % kobber og nikkel. Det opløses i de-ioniseret vand med en ledningsevne på mindre end 5µS/cm.

4 døgns kondenstest iht. DIN 50017KFW. Det indebærer 8 timer med 100 % RH ved 40 °C efterfulgt af 16 timer med 75 % RH ved 23 °C.

3 døgn konditionering ved 23 °C og 50 % RH

Testen afsluttes med okulær besigtigelse af rustangreb samt funktionstest. I visse tilfælde kan frilægning og studie i mikroskop være nødvendig for at adskille misfarvning som følge af lodningernes flusmiddelrester fra korrosionsangreb.